Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel?

Personlig udvikling, nye kompetencer og et fantastisk fællesskab er blot nogle af plusserne ved at yde en frivillig indsats i EGI. Samtidig styrker det dit CV.

What’s in it for you?
Bliv frivillig instruktør inden for en idræt, deltag i bestyrelsen eller i et udvalg i EGI– og mærk fællesskabet.

Du kan f.eks. Få personlig udvikling, nye kompetencer og et stærkt netværk. Belønningen finder du i den glæde, du kan opleve, når en veltilrettelagt træning giver massevis af børn og voksne en oplevelse, de husker. Eller måske oplever du glæde ved, at se forandringer, du selv har været med til at skabe.

Hvordan kan du hjælpe?
Vi kan bruge alle færdigheder, og arbejdet spænder vidt. Vil du hjælpe til konkrete arrangementer, eller vil du have fingeren med i spillet, når der tænkes nyt og stort? 

I EGI er der plads til alle slags frivillige.

  •  Interesserer du dig for en idrætsgren, og kunne du tænke dig at træne andre? Så bliv frivillig træner eller hjælpetræner hos os.
  •  Synes du, organisering, planlægning og styring af events er spændende? Så bliv frivillig i EGI og hjælp til, når der skal planlægges arrangementer og tiltag.
  •  Måske er du mere interesseret i udvikling, innovation og nytænkning? Tag del i udviklingen af nye tiltag hos os – eller vær med til at udvikle på eksisterende.
  •  Har du lyst til at arbejde med nutidens og fremtidens udviklingsmuligheder til gavn for EGI, så er der også mulighed for det. Meld dig blot som frivillig under en idrætsgren.